Aktivitetskalender

Februar 2012
Ma Ti On To Fr
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29
Om Region Nord Foto

RNFoto – sammenslutningen af aktive fotoklubber – er en forening af fotoklubber i København og Nordsjælland, som er oprettet for at udbrede kendskabet til amatørfotografi ved at iværksætte fælles aktiviteter for alle medlemsklubberne.

RNFoto forestår hvert år fotokonkurrencer i papirbilleder og digitale billeder, hvor såvel eliten inden for amatørfotografi som mere al-mindelige fotografer kan deltage, da alle de indleverede billeder medtages i konkurrencerne. Det er i hver konkurrence dog kun de 40 bedst placerede billeder, som analyseres og kommenteres af dommeren.

RNFoto formidler oplysninger mellem klubberne om forskellige aktiviteter såsom foredrag, udstillinger og fotorallyer, så også andre end den arrangerende klubs medlemmer kan have udbytte af disse.

RNFoto udsender hvert år fortegnelser over medlemsklubberne med oplysning om kontaktpersoner, foredragsholdere, fotodommere med videre.

RNFoto ledes af en bestyrelse på 3 personer, som sammen med en revisor udpeges på et årsmøde, hvor hver af medlemsklubberne uanset størrelse har én stemme. Ved årsmødet fastsættes også kontingentet - for tiden kr. 400,- om året - som er ens for alle klubberne.
Kontingent indbetales umiddelbart efter
årsmødet i perioden 1. juni til 1. august
til RNF´s konto i Den Danske Bank
Reg. 1551  kont nr. 4733614 

RNFoto aktiviteter hviler økonomisk næsten i sig selv. En betydelig del af kontingentet står derfor til rådighed for medlemsklubberne til underskudsdækning for fælles aktiviteter. Dette tilgodeser små klubber, som herved bliver i stand til at arrangere aktiviteter, de ellers ikke ville have økonomisk mulighed for at påtage sig.

Log på



Kommende aktiviteter

Bedømmelse af papir 2
23. februar 2012
Bedømmelse af serier
28. marts 2012